Hyrdebakken 2, 8400 Ebeltoft, Tlf.: 21 19 20 55  
 
  Pædagogiske læreplaner
 

Pædagogiske læreplaner

Hyrdebakken

Læreplaner 3-6 år

Læreplaner 0-2 år

At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Det er intentionen, at læreplanerne skal være et billede på den proces.

I Hyrdebakken er der et godt og positivt psykisk arbejdsmiljø, hvilket har gjort det muligt, at tage et stort skridt i en spændende proces ift. arbejdet med den pædagogiske tilgang.

I Hyrdebakken er vi stadig i gang med en proces omkring at implementere forskellige pædagogiske redskaber. De forskellige arbejdsredskaber implementeres ud fra tanken om at komme omkring det hele barn.

Derudover har vi lige nu stort fokus på at arbejde med mentalisering. Vi har læst om det, haft oplæg udefra og har afholdt en temadag i Hyrdebakken, hvor vi arbejdede indgående med mentalisering bl.a. mentalisende kollegial supervision. Målet er at mentalisering skal være en naturlig del af dagligdagen – en del af den pædagogiske tilgang, hvor det ligger naturligt både at anerkende barnet, men samtidig også have stort indblik i egen reaktion/adfærd som medarbejder – altså en slags dobbeltanerkendelse.

Læreplanerne er en beskrivelse af det pædagogiske arbejde, der reelt foregår i Hyrdebakken, men det er samtidig også et ideal. Et ideal forstået på den måde, at vi har en kultur i huset, læreplanerne er en del af denne kultur. I kulturen kommer og går mange forskellige medarbejdere f.eks. studerende, nyansatte, inklusionsmedarbejdere, personer i jobtræning osv, for hvem den pædagogiske grundkultur, og dermed også læreplanerne, er noget nyt – et slags ideal. Det er ledelsens og de forskellige fast forankrede medarbejderes opgave at vise vejen frem – den fælles pædagogiske kurs/kultur.

Alle medarbejdere i Hyrdebakken er en del af arbejdet med læreplanerne. Det vil sige, at alle er med til at forankre de pædagogiske redskaber i dagligdagen. Arbejdsredskaber, der sikrer vi kommer omkring hele barnet og dermed læreplanerne. Det er en lang proces i konstant bevægelse og forandring. Lige nu befinder vi os der i forløbet, hvor medarbejderne er gået i gang med at forankre arbejdet med ”handlingsplaner” – en måde, hvorpå vi kan dokumentere det pædagogiske arbejde og sikre os, at det forholder sig til læreplanerne/det hele barn. Handlingsplanerne er altså en garant for, at vi har fokus på at læreplanerne er implementeret i dagligdagen. (Mere herom senere.) Vi vil løbende ændre i læreplanerne, så de stemmer overens med de forandringer, der sker i Hyrdebakken. Derfor har vi pædagogiske arbejdsredskaber, handlingsplaner og læreplaner på p-møderne, når det er relevant. Den pædagogfaglige leder er ansvarlig for at opsamle og nedskrive ændringer.

Med afsæt i en kort beskrivelse af vores børne- og læringssyn, gennemgår vi, hvordan vi arbejder med de pædagogiske læreplaner. Vi beskriver, hvordan vi anvender læreplanerne som et pædagogisk redskab. Der vil være en gennemgang af de seks læreplanstemaer:

  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer

Temaerne gennemgås ud fra, hvordan vi tager højde for, at det enkelte tema i indretningen af Hyrdebakken, det vil sige børnemiljøet løbende beskrives. Herefter beskrives, hvordan det enkelte tema er integreret i vores dagligdag, og derudover kommer vi omkring de pædagogiske arbejdsredskaber, vi anvender i forhold til nogle temaer.

Herefter kommer et afsnit om, hvordan vi arbejder målrettet i forhold til udsatte børn/børn med særlige behov.

Børnemiljø er løbende beskrevet i læreplanerne bl.a. i forhold til indretning. Derudover har vi et kort afsnit omkring børnemiljø, hvor vi beskriver, hvordan vi via børneinterview forholder os konkret til børnemiljøet set fra et børneperspektiv.

Så kommer det selvstændige afsnit med vuggestuens læreplaner 0-2 år der via konkrete eksempler beskriver, hvordan vi arbejder med læreplanstemaerne i vuggestuen.

 

God læselyst!

 

Børne- og læringssyn:

Det enkelte barn er unikt. Der er forskel på, hvad børn har brug for, men alle børn har værdi. Børn har forskellige egenskaber og ressourcer og har derfor også brug for at blive mødt på forskellige vis.

Børn har brug for at indgå i relation med andre børn og voksne. I relationerne kan der både menneskeligt og pædagogisk set gøres en forskel, så barnet trives og udvikler sig positivt. Barnet har brug for et tilhørsforhold, en kendt struktur og nogle kendte rammer for at have en base af tryghed, som giver trivsel, og som er udgangspunkt for nysgerrighed og udfoldelse.

Børn har brug for tydelige voksne/rollemodeller, der via egen adfærd inspirerer og vejleder børnene til både at være en del af et større fællesskab, samt til selv at tage aktiv del i livet.

Børn skal lære at lære! Der er forskel på, hvordan det enkelte barn lærer, og hvad det har brug for at lære. Nogle har brug for fred og ro, andre for fysisk aktivitet. Nogle har i særlig grad brug for at styrke deres motorik, mens andre har brug for at øve sig i sociale færdigheder. Der skal være rum til forskellighed i dagligdagen, så alles behov tilgodeses.

Et barn skal have mulighed for at lære og tilegne viden ved at udforske og eksperimentere. Dels alene og dels sammen med andre. Barnet kan således drage erfaringer, som er vigtige for den videre læring. Ligesom alle små succeser giver mod på at lære endnu mere.

Barnet skal hver dag mødes af engagerede og nærværende voksne, og det er essentielt for et barns udvikling og læring at være i et inspirerende miljø, som indbyder til aktivitet og udfoldelse. Læring opstår bedst når både børn og voksne brænder!

 

Læreplaner som arbejdsredskab:

I Hyrdebakken er de pædagogiske arbejdsredskaber forankret i dagligdagen. Det gør sig også gældende for de pædagogiske læreplaner, som vi betragter som et pædagogisk redskab. Et redskab, der er med til at sikre, at vi hele tiden reflekterer over og evaluerer vores egen praksis. I forbindelse med planlægning af daglige aktiviteter og projekter skal vi i år arbejde med handlingsplaner.  Læreplanerne er en integreret del af handlingsplanerne, således at vi på systematisk vis hele tiden sikrer os at holde fokus. (Se handlingsplan bilag 1.) Handlingsplanerne fortæller bl.a. om målgruppen for aktiviteten/projektet, hvad deres behov er, hvad indeholder aktiviteten, hvordan udføres den i praksis, hvilke dele af læreplanstemaerne kommer vi omkring i aktiviteten/projektet, hvordan evalueres der på det, og hvordan dokumenteres det? Ofte er flere læreplanstemaer i spil i samme aktivitet/projektet, det fremgår af handlingsplanen. Ligesom det også fremgår, hvis der i aktiviteten/projektet er særligt fokus på et af temaerne. Handlingsplanerne og læreplanerne er ligeledes gode redskaber i forhold til at synliggøre og dokumentere det pædagogiske arbejde for forældrene. I dagligdagen og i forbindelse med projekter gør vi meget ud af at formidle før – under – og efter forløb. Både skriftligt og ved hjælp af fotos, udstillinger osv. Ligeledes inddrages forældrene i at evaluere læreplanerne som minimum hvert andet år i forældrebestyrelsen. Er der behov for ændringer vil det ske i forlængelse heraf.

Pædagogiske læreplaner børnehaven 3-6 år samt beskrivelse af vuggestuens miljø.

Læreplanstemaerne:

Samlet set repræsenterer de seks læreplanstemaer et hele. Det vil sige, de repræsenterer hovedtrækkene i det, et barn skal lære for at udvikle sig til at blive et helt menneske. Ligesom hvert tema kan dække over uanede punkter, hvor starter og hvor slutter ”Et barns alsidige personlige udvikling” f.eks.? Der er uanede muligheder og nedenstående gennemgang af læreplanstemaerne skal ses i lyset af det.

Barnets alsidige personlige udvikling:

For os er målet med at arbejde med barnets alsidige personlighed bl.a.:

  • At barnet lærer at sige til og fra.
  • At barnet opnår et nuanceret kendskab til sig selv.
  • At barnet lærer at håndtere forskellige følelser.
  • At barnet lærer at udfolde sig.
  • At barnet udvikler et positivt selvbillede.
  • At barnet styrkes i at følge egne idéer og tanker.

Hvordan?

I Hyrdebakken tager vi højde for barnets alsidige personlige udvikling ved at indrette huset i funktioner, så det enkelte barn har mulighed for at udvikle sig som et helt menneske. Ligeledes kan barnet styrke netop de dele af sin personlighed, som det har behov for. Hyrdebakken er derfor indrettet med motorikrum (delfinerne), værksted, fællesrum, legerum (skovmus) og vuggestue med stort fællesrum, og bevægelsesrum. Uderummet/legepladsen er indrettet med grundelementer som sandkasse, gynger, bålplads, kuperet terræn, legehuse osv, sådan at der hver dag er mulighed for at skabe aktiviteter, der tilgodeser det enkelte barns behov.

I dagligdagen har barnet mulighed for fordybelse og møder hver dag nærværende voksne, der brænder for deres arbejde. De voksne skal guide, støtte og vejlede barnet, så det udvikler sig som et helt menneske. Det vil sige at har barnet svært ved at vælge det, det har brug for sit næste udviklingstrin, så hjælper de voksne.

For at komme omkring alle de ting et barn har brug for, for at udvikle sin alsidige personlighed, anvender vi ”Alle med” som pædagogisk redskab. Her fremgår det tydeligt, hvis der er områder, hvor barnet har brug for en særlig hjælp og støtte. (Se ”Alle med” bilag 2). Vi har stort fokus på børns relationer, til hinanden og til de voksne. I forhold til at udvikle det enkelte barn arbejde vi meget med relationer mellem den voksne og barnet. Dette ud fra en ressourceorienteret tankegang, hvor den voksne er ansvarlig for relationen. Skal en relation forandres, er det altså den voksne, der kan gøre dette ved at ændre sin praksis i forhold til barnet. Som redskab anvender vi derfor en relationstest, der er med til at synliggøre, hvordan relationen er mellem det enkelte barn og de voksne/medarbejderne. (Se relationstest bilag 3.)

Sociale kompetencer:

For os er målet med at arbejde med barnets sociale kompetencer bl.a.:

  • At barnet danner nære relationer til andre børn og voksne.
  • At barnet oplever sig som en del af et fællesskab.
  • At barnet lærer at stole på egne kompetencer i samværet med andre.
  • At barnet lærer at tage hensyn til andre.
  • At barnet lærer at give og at modtage.
  • At barnet lærer at sige til og fra.

 

 

Hvordan?

I indretningen af Hyrdebakken tager vi højde for barnets sociale kompetencer på forskellig vis. Der er primært store rum i Hyrdebakken, men med forskellig afskærmning kan vi skabe små rum, så børnene har mulighed for at lege sammen både i større grupper og samtidig har mulighed for at fordybe sig i små grupper og små legemiljøer. F.eks. indrettes nogle store rum, så børn i små grupper kan fordybe sig i f.eks. dukkekrog, med biler på biltæpper, med riddere i ridderborg osv.

I dagligdagen er børnene inddelt i aldersintegrerede grupper, så de oplever at have et tilhørsforhold til andre børn. Til hver af disse grupper er tilknyttet faste voksne. Børnene deltager i mange aktiviteter på tværs af grupperne både til daglig og i forbindelse med forskellige projekter.

Når børn leger, er deres sociale kompetencer hele tiden i spil og ofte kan der være brug for voksnes hjælp til at løse konflikter, forstå hinanden eller til at videreudvikle lege osv. De voksne i Hyrdebakken er meget synlige i dagligdagen blandt børnene for netop at kunne hjælpe børnene i forskellige relationer.

Sprog:

For os er målet med at arbejde med barnets sprog bl.a.:

  • At barnet stifter bekendtskab med talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.
  • At barnet tilegner sig et godt ordforråd.
  • At barnet begyndende forstår begreber.
  • At barnet lærer om nuancer i sproget.
  • At barnet lærer at løse konflikter med sprog
  • At barnet lærer at udtrykke sig i forhold til konteksten.

Hvordan?

I indretningen af Hyrdebakken tager vi højde for sprog ved at give børnene mulighed for fordybelse. Her er bøger, spil, legetøj og holder samlinger, der giver det enkelte barn mulighed for at øve og udforske sproget – alene og sammen med voksne.

I dagligdagen arbejder vi hele tiden med sprog. Vi taler, synger, læser m.m. både til samling i leg osv. Vi har mange projekter med sprog som fokus og de børn, der har brug for det tilbydes en særlig hjælp i forhold til at tilegne sig sproglige kompetencer.

Når børn leger, opstår konflikter, det er godt, for det er udviklende! Børn har dog brug for voksenhjælp til at lære at bruge sproget til at løse konflikter. I Hyrdebakken arbejder vi meget bevidst med at lære børn at udtrykke sig med sproget. Eks.: Ja, Henrik blev vred på dig, for du tog hans skovl – Prøv at spørge ham – ”Må jeg låne skovlen, når du er færdig med den?” og Henrik, du slog Jesper, fordi han tog din skovl.  Sig ”STOP!” til ham en anden gang”

Vi arbejder meget systematisk i forhold til børns sprog, og vi anvender det pædagogiske redskab ”Tras” (Se ”Tras” bilag 4) i forhold til de børn, der har sproglige problemstillinger. Det hjælper med at få overblik over, hvilke dele af sproget problemstillingerne knytter sig til.

Hver mandag og onsdag formiddag arbejder en pædagog målrettet med de to-sprogedebørn individuelt og i små grupper.

Krop og bevægelse:

For os er målet med at arbejde med barnet i forhold til krop og bevægelse bl.a.:

  • At barnet tilegner sig gode motoriske færdigheder. Det er så utrolig vigtigt for al anden læring og udvikling at barnets grundmotorik er i orden.
  • At barnet opnår en god udholdenhed.
  • At barnet udforsker kroppens muligheder og begrænsninger.

Hvordan?

I indretningen af Hyrdebakken tager vi højde for krop og bevægelse både udenfor (se ovenfor) og i institutionens motorikrum. Her har det enkelte barn mulighed for at få lige netop den motoriske udfordring, som han/hun har brug for. Rummet er indrettet med madrasser, bolde, evighedskarruseller, gynger osv. Rummet skal indbyde til masser af leg og fysisk udfoldelse, der tager udgangspunkt i børnenes behov. Det kan både være børnenes egne idéer og leg, men det kan også være voksenstyrede aktiviteter.

I dagligdagen arbejder vi med krop og bevægelse hele tiden. Vi danser, hopper, løber, kravler klatrer osv. Når vi leger, når vi holder samling mm. Både ude og inde.

Vi laver mange små projekter i løbet af året, hvor krop og bevægelse er i fokus. Det kan f.eks. være små hold med børn, der har brug for at få stimuleret specifikke dele af deres grundmotorik. Eller det kan være en hjemmegruppe på tur til hallen, i skoven, op og ned ad bakker osv.

En god motorik er afgørende for at et barn kan trives og udvikles på andre områder. Grundmotorik er for børn, hvad rødder er for at træ! F.eks. har børn med sproglige problemstillinger ofte brug for at der, udover sproglig stimuli, arbejdes med barnets grundmotorik f.eks. balancen. Derfor arbejder vi meget systematisk i forhold til at sikre, at alle børn får den motoriske stimuli, de har brug for. Hertil anvender vi ”Trasmo”, et pædagogisk arbejdsredskab, der giver et godt overblik over, hvad barnets problemstillinger består af. (Se ”trasmo” bilag 5)

Natur og naturfænomener:

For os er målet med at arbejde med barnet i forhold til natur og naturfænomener bl.a.:

  • At barnet begyndende forstår verden og den natur de lever i, er en del af og har ansvar for.
  • At barnet får mange naturoplevelser.
  • At barnet sanser og oplever naturen på alle årstider og i al slags vejr.
  • At barnet begyndende lærer om tal, modsætninger, rækkefølger mm.
  • At barnet leger og eksperimenterer i naturen.
  • At barnet lærer at respektere og føle ansvar i forhold til naturen.

Hvordan?

I indretningen af Hyrdebakken tager vi højde for natur og naturfænomener ved bl.a. at indrette uderummet/legepladsen, så det inspirerer børnene til at lege og eksperimentere i naturen. Uderummet/legepladsen er indrettet, så der er mulighed for at arbejde med forskellige af naturens materialer, ved borde, på højen, i bålhuet osv. Mange steder kan skabes rum til masser af oplevelser og leg alt efter, hvad børn og voksne har brug for og lyst til. En dag er vi i gang med en finde bænkebiddere, regnorme, edderkopper, snegle mm., som vi undersøger nærmere, læser om osv. En tidlig morgen går vi ud og laver bål. Alt i alt et udemiljø med mange muligheder.

I dagligdagen er natur og naturfænomener konstant i spil. Vi bruger mange forskellige temaer i forhold til natur og naturfænomener, når vi holder samling, læser, leger osv. Det kan være om alt lige fra dyr til årstider, et barn der spørger om, hvornår han eller hun skal hentes, som lægger op til en snak omkring tid osv.

Mange projekter tager i årets løb udgangspunkt i natur– og naturfænomener. Det kan f.eks. være i forhold til udeliv, ture i skoven, ud når det regner, sner osv.

Kulturelle udtryksformer:

For os er målet med at arbejde med barnet i forhold til kulturelle udtryksformer bl.a.:

  • At barnet lærer om egen og andres kultur.
  • At barnet får inspiration til at skabe.
  • At barnet lærer om forskellige udtryksformer.
  • At barnet opfordres til og skaber interesse og nysgerrighed for selv at skabe.
  • At barnet lærer om verdens mangfoldighed.
  • At barnet lærer om forskellige materialer og redskaber.

 

Hvordan?

I indretningen af Hyrdebakken tager vi højde for kulturelle udtryksformer bl.a. ved at indrette en del af legerummet(skovmusene) som et værksted. Her har børnene hver dag har mulighed for at udfolde sig kreativt og via nysgerrighed og interesse opleve selv at være skabende. Det er ligeledes vigtigt at de andre rum i huset lægger op til at børnene kan udfolde sig kreativt. Derfor tænker vi meget over indretning, at børnene kan nå ting, at møbler og legeredskaber mm. er hensigtsmæssigt placeret osv. Det er samtidig vigtigt at børn og voksne rydder op efter endt leg, at der bliver luftet ud osv. for at opretholde et godt arbejdsmiljø for børn og voksne. I aftale med de voksne har børnene altid mulighed for at læse og tegne inde og ude, når vejret tillader det.

I dagligdagen arbejder vi hele tiden med videreformidling af kultur. Det handler bl.a. om måden vi er sammen på. Alt fra de helt små ting så som at sige godmorgen og farvel, at rydde op efter sig selv og at vi generelt har en kultur, hvor vi interesserer os for hinanden og for vores omgivelser. De voksne har et særligt ansvar som rollemodeller, der skal gå foran. Børnene er et spejl på, hvordan de voksne forholder sig!

Vi har mærkedage og traditioner. Vi fejrer fødselsdage. Holder forældre- og bedsteforældrearrangementer, holder sommerfest mm. Vi har traditioner omkring højtiderne jul, påske, pinse mm., hvor vi også inddrager børnene, og fortæller om baggrunden for at fejre det.

Til samling formidles fra både egen og andre kulturer. Det kan være f.eks. via fortælling, drama, værkstedsarbejde osv. Vi lægger stor vægt på at tage udgangspunkt i det, der rør sig hos børnene og samtidig at inspirere og udfordre til at lære nyt.

 

Børn med særlige behov/udsatte børn.

I Hyrdebakken arbejder vi med det hele menneske! Det vil sige at det enkelte barn hjælpes videre i sin udvikling ud fra, hvad han eller hun har brug for. Der kan være en som har store sproglige og motoriske vanskeligheder, som derfor modtager en særlig støtte i forhold til det. Der kan være et barn som er særligt sensitiv og har brug for at blive mødt netop i forhold til det. Sådan har alle børn nogle behov, som er særlige.

Nogle børn er derudover særligt udsatte og har været udsat for omsorgssvigt og kan som følge heraf i større eller mindre grad være traumatiserede. Det gør naturligvis en forskel bl.a. i forhold til samarbejde med forældre og andre faggrupper. Ligeledes kræver det medarbejdere med stor menneskelig erfaring, stor rummelighed og egen indsigt. At rumme børn som har særlige behov og derudover er f.eks. omsorgssvigtede kræver en særlig menneskelig og pædagogisk ballast hos den voksne for at kunne forblive i balance i mødet med f.eks. børn der reagerer udad.

Generelt og i forhold til det pædagogiske arbejde med udsatte børn og børn med særlige behov arbejder vi hele tiden med at dygtiggøre os ud fra en anerkendende og mentaliserende tilgang, der bl.a. handler om at have opmærksomhed på barnets og egne mentale tilstande, følelser, behov og tanker. (Se f.eks. ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” af Janne Østergaard Hagelquist, Hans Reitzels forlag 2012.)

Mål:

  • At vi hele tiden i vores pædagogiske arbejde har øje for de børn, der er særligt udsatte og har særlige behov.
  • At vi ud fra en ressourcetænkning styrker børnenes stærke sider samt støtte og stimulerer de områder, hvor barnet har brug for særlig hjælp
  • At de voksne hele tiden motiverer barnet ud fra barnets ressourcer og kompetencer ved at være en tydelig, ansvarlig og rummelig voksen.
  • At udsatte børn og børn med særlige behov får den rette hjælp og støtte hver dag.

Hvordan?

Under aktiviteterne med børnene er det de voksnes ansvar at være opmærksomme på det enkelte barn. Den voksne har et særligt fokus på udsatte børn og børn med særlige behov. Forældrene er via forældresamtaler og den daglige kommunikation inddraget på den måde, så de ved, hvad vi laver i forhold til netop deres barn, og hvad de selv kan gøre for at støtte op om barnets udvikling.

I arbejdet med udsatte børn med særlige behov arbejder vi med de tidligere nævnte pædagogiske arbejdsredskaber (”Allemed”, ”Tras”, ”Trasmo”.) ud fra hvad der giver mening for det enkelte barn. I forhold til udsatte børn med særlige behov har vi et skærpet fokus. Oplever vi et barn har brug for særlig hjælp starter vi som udgangspunkt med at inddrage forældre og andre relevante fagpersoner ligesom vi fra dag et har en skærpet opmærksomhed i det daglige pædagogiske arbejde. I forhold til at gøre en forskel for denne målgruppe, er det vigtigt at den pædagogiske indsats sker med det samme, når behovet opstår.

Udgangspunktet for arbejdet med barnet er det, som barnet er god til. Aktiviteterne planlægges i mindre eller større grupper, alt afhængig af hvad barnet har brug for. Særligt vigtigt for barnet er det at få opbygget gode relationer til andre børn og voksne. En god relation til voksne er udgangspunkt for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. Lige så stille arbejdes der f.eks. hen imod at stille relevante krav og øge motivationen for at prøve selv.

 

 

 

Børnemiljø i et børneperspektiv:

I forhold til at arbejde med børnemiljøet i Hyrdebakken. Har vi beskrevet det løbende i forhold til de forskellige læreplanstemaer. For at synliggøre børnene børnemiljøet fra børnenes perspektiv har vi valgt at anvende interview, hvor vi blandt andet stiller børnene spørgsmål omkring, hvor de bedst kan lide at lege, hvad de bedst kan lide at lege, hvor de synes, det er pænt. Hvor de synes, det er grimt osv. Til en start har vi i år valgt at interviewe de ældste børnehavebørn 5-6 år. Resultatet vedlægges de pædagogiske læreplaner som et bilag.

 

Pædagogiske læreplaner Vuggestuen 0-2 år

OBS!

Vi er midt i en proces med vores lærerplaner. det er intentionen, at læreplanerne sættes i en anden skabelon. Indtil da har vi valgt at lave læreplanerne som følger.

Eftersom vi i Hyrdebakken arbejder rigtig meget som et hus. Kan indholdet af læreplanerne i børnehaven også gælde i vuggestueregi. Dette afsnit vil derfor være opbygget som en gennemgang af læreplanstemaerne, ikke som en gentagelse af ovenstående, men med afsæt i, konkrete eksempel på, hvad der særligt gør sig gældende i vuggestuen. Generelt kan siges at mange af aktiviteterne og dagligdagen på mange måde er lig den i børnehaven. Særligt for vuggestuen er, at der er kæmpestor forskel på, hvor det enkelte barn befinder sig rent udviklingsmæssigt. En stor del af vuggestuens dagligdag er derfor også præget af, at det enkelte barns behov i forhold til at dække de helt grundlæggende behov f.eks. i forhold til søvn, mad og omsorg.

 

Barnets personlige udvikling:

At arbejde med barnets personlige udvikling i vuggestueregi handler i vid udstrækning om som medarbejder at være i stand til at læse barnets initiativer, og så hjælpe barnet ud fra det. For hvordan lærer et vuggestuebarn at sige til og fra? Og hvordan lærer det at få et positivt billede af sig selv? Det gør det bl.a. ved at barnet bliver læst og forstået. At der er tid til at hjælpe barnet med at forstå hvad der sker. F.eks. ved at sætte ord på.  ”Ja, nu bliver du ked af det. Du ville gerne have bilen, men Aksel leger med den lige nu, så du må vente til han er færdig!” Altså ud fra en anerkendende tilgang lære barnet noget som sig selv.

 

Sociale kompetencer:

At arbejde med barnets sociale kompetencer i vuggestueregi er et mange facetteret pædagogisk arbejde. Konkret handler en stor del af arbejdet om, at barnet begynder at danne relation til andre. I vuggestuen arbejder vi derfor ud fra en fast struktur, der giver børnene en grundlæggende tryghed ift. Mødet med de andre børn og med de voksne. Samtidig er børnene ofte delt ud i små grupper, hvor de har rig mulighed for begyndende at danne relation til børn på egen alder. Ligesom en væsentlig del af at tilegne sociale kompetencer ligger i at spejle sig både i yngre og ældre børn.

 

Sprog:

Arbejde med barnets sproglige udvikling skal i vuggestuen ses i det lys, at nogle børn slet ikke har noget sprog endnu, mens de ældste børn kan have et meget fint og allerede nuanceret sprog. Grundlæggende arbejder vi meget med at sætte ord på. Både det børnene foretager sig individuelt og sammen men også i forhold til de ting, vi som voksne gør. ”Nu giver jeg dig hagesmæk på.”, ”Nu skal du puttes” osv. Derudover holder vi samling, hvor vi f.eks. synger og leger. Der er bøger tilgængeligt for børnene osv. Igen handler det meget om at justere sig ift., hvor det enkelte barn er i forhold til sin sproglige udvikling.

 

Motorik:

Motorikken er grundlæggende ift. Barnets udvikling. Netop derfor har vi i vuggestuen stort fokus på barnets motoriske udvikling. Ud fra hvor det enkelte barn befinder sig sørger vi for at udfordre barnets motorisk. Børnene i vuggestuen skal hver dag trille, tumle, mosle, udfordres ift. at bevæge sig i forskelligt terræn, på forskelligt underlag osv. Hvis der er børn i vuggestuen, som er særligt udfordret ift. sansemotorikken arbejder vi med at systematisere et særligt program for barnet, så barnet hver dag får den rette støtte.

 

Natur- og naturfænomener:

Børnene i vuggestuen forholder sig hver dag på forskellig vis til natur og naturfænomener. Børnene har f.eks. mulighed for at udforske dyr og planter på legepladsen, og når vi er på tur. Børnene leger med vand, sand og jord. Vi tæller med børnene, leger nu er det morgen, nu er det nat… ”godnatJ” Vi synger sange og læser bøger, der handler om dyr og deres lyde osv. Vi er hele tiden opmærksomme på at forholde os på et niveau, hvor børnene kan være med og udfordres ift. deres nærmeste udviklingszone.

 

Kulturelle udtryksformer:

I vuggestuen arbejder vi med kulturelle udtryksformer ved at danse, synge, læse, lege osv. Børnene lærer mest, når de selv er aktive i processen. Vi gør det som en integreret del af dagen, men også sat i system og voksenstyret, når vi holder samling med børnene. Derudover lader vi børnene prøve at arbejde med forskelligt materiale. Det kan f.eks. være at tegne, lege med modellervoks, sæbebobler osv osv. Igen hele tiden med udgangspunkt i det enkelte barns behov.

 

 


Sidst opdateret 27. juni 2017